Disse 3 bakterier kan gøre livet med IBD lettere

Udbredelsen af inflammatorisk tarmsygdom (IBD) har set en stigning, som forventes at fortsætte i de kommende år. Forskerne prøver stadig at knække koden for IBD, men kan nu være kommet et skridt tættere på. Den seneste forskning viser, at visse mikrober har en beskyttende effekt på patienter med IBD. Her ser vi på, hvordan du kan øge dine niveauer af disse tre bakterier og dermed lindre dine IBD-symptomer.

Inflammatorisk tarmsygdom, også kendt som IBD, er kendetegnet ved en kronisk inflammation i tarmene. Sygdommen dækker som oftest over to langsigtede lidelser: Blødende tyktarmsinflammation og Crohns sygdom. At leve med IBD kan være en daglig udfordring, med ubehagelige symptomer som diarré, kramper, blod i afføringen og voldsomt vægttab¹ . Årsagen til IBD er stadig ukendt, men forskere har fundet ud af, at en ændring i patienternes mikrobiota kan være en medvirkende faktor². Det viser sig, at der er visse mikrober, vi bør holde særligt øje med, når vi håndterer IBD. Højere niveauer af disse kan hjælpe patienter med IBD til at forbedre deres tarmsundhed. Her gennemgår vi de tre mikrober, du skal være særligt opmærksom på.

Akkermansia muciniphila

A. muciniphila, et nyligt opdaget bakterium, gør meget godt for vores mave-tarmsystem. Det er mucinnedbrydende (muciniphila betyder faktisk mucinelskende) og hjælper med at beskytte den indre beklædning af tarmvæggene. Det nedbryder mucinerne til kortkædede fedtsyrer (SCFA), som vores tarme er rigtig glade for³. Studier har vist, at et højt niveau er forbundet med en sund, velfungerende tarm (⁴,⁵) men også at mangel på samme er almindeligt hos patienter med IBD⁶.
Som bekendt kan tarmsystemets mikrobiota let påvirkes af kost, så lad os kigge på, hvordan bare nogle små ændringer kan øge dine niveauer af A. munciphila og hjælpe dig med at håndtere dine IBD-symptomer.

  • Smid nogle tranebær oven på din havregrød om morgenen. Studier har vist, at tranbærekstrakt, rig på polyfenoler og pakket med antioxidanter, kan øge niveauerne af Akkermansia-bakterier i tarmsystemet⁷.
  • Spis vindruer som en snack. Polyfenolerne i vindruer, kaldet proanthocyanidiner, øger antallet af mucinudskillende bægerceller. Dette hjælper til at øge udbredelsen af Akkermasia i tarmsystemet⁸.
  • Glem ikke din omega-3. Hørfrø er rige på omega-3-fedtsyrer og kostfibre. Når de fermenteres af bakterierne, øger de faktisk tyngden af afføringen og gør den mere regelmæssig – og hjælper dermed med at forebygge forstoppelse. Så drys endelig nogle knuste hørfrø på din salat eller frugt, og giv din fordøjelse et turboboost!

Bifidobacterium adolescentis

B. adolescentis, af rækken aktinobakterier, er hyppigt forekommende i det menneskelige tarmsystem. Den spiller en rolle i det planteafledte stofskifte af kulhydrater som amylose og xylose¹⁰. Forskere har påvist, at der ofte er et nedsat niveau af B. adolescentis hos patienter diagnosticeret med Crohns sygdom¹¹. Selvom vi stadig afventer yderligere forskning, er der et par ting, du kan gøre for at øge B. adolescentis.

  • Spis havreklid til din morgenmad. Studier indikerer, at havreklid kan øge produktionen af SCFA, og dermed niveauerne af B. adolescentis, i tarmsystemet¹².
  • Pas på med proteinerne. Dette vedrører særligt folk med IBD, som ofte går i fitnesscenteret og løfter vægte. Et studie fra 2019 indikerer, at en proteinrig kost (1,5 gram pr. kilo kropsvægt dagligt) kan sænke niveauerne af B. adolescentis¹³. I stedet for at hælde adskillige proteinshakes i dig om dagen, så prøv at holde dig til de anbefalede 0,8 gram protein pr. kilo kropsvægt dagligt.
  • Tag en tår kaffeerstatning og spis bananer som en snack. Studier har vist, at indtagelse af fødevarer med meget inulin, såsom cikorierod og bananer, øger niveauerne af B. adolescentis og samtidig mindsker slimhindeinflammation¹⁴,¹⁵.

Roseburia intestinalis

R. intestinalis er en af de dominerende butyratproducerende tarmbakterier. Den hjælper med at beskytte tarmvæggene fra inflammation og er, desværre, ofte nedsat hos patienter med IBD¹⁶. Heldigvis er der fødevarer, du kan inkorporere i din kost for at øge dine niveauer af R. intestinalis.

  • Vælg fuldkornsbyg. En undersøgelse fra University of Nebraska har påvist, at når deltagerne spiste fuldkornsbyg hen over fire uger, steg deres niveauer af R. intestinalis, samtidig med at inflammation mindskedes¹⁷.
  • Spis dine kulhydrater. Studier viser, at en kost rig på komplekse kulhydrater, især resistent stivelse, som i grønne bananer eller linser, holder niveauerne af R. intestinalis i skak¹⁸.
  • Hyggespis nogle valnødder. Valnødder er rige på omega-3-fedtsyrer, fytokemikalier og antioxidanter. Personer, der spiser mange valnødder som en del af deres kost, er påvist at have nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme og sågar kræft¹⁹. Et af de seneste studier har fundet, at indtagelse af valnødder øger udbredelsen af R. intestinalis i forsøg på dyr¹⁹.

Så husk at spise dine kulhydrater, inklusiv fuldkornsbyg, havreklid, bananer og linser, og glem ikke at småspise nogle valnødder, tranebær og vindruer indimellem for at holde dit tarmsystem glad og tilfreds.

Hvis du ikke er sikker på, om disse kostændringer er rigtige for dig, eller om hvordan du skal implementere dem, så prøv RESET+! Med eksklusiv ny teknologi, ikke set andre steder, er RESET+ et skræddersyset tarmsundhedsprogram, der bruger dine mikrober som markør for, hvordan kostændringer påvirker dit tarmsystem og dermed dit helbred generelt. Tro os, din tarm vil være dig dybt taknemmelig!

Kildehenvisninger

  1. NHS.uk. (2020). Inflammatory bowel disease. [online] Available at: https://www.nhs.uk/conditions/inflammatory-bowel-disease/ [Accessed 9 Jan. 2020].
  2. Zuo, T. and Ng, S. (2018). The Gut Microbiota in the Pathogenesis and Therapeutics of Inflammatory Bowel Disease. Frontiers in Microbiology, 9.
  3. Bland, J. (2016). Intestinal Microbiome, Akkermansia muciniphila, and Medical Nutrition Therapy. Integr Med (Encinitas), 15(5), pp.14-16.
  4. Rajilic-Stojanovic et al. (2013) Phylogenetic analysis of dysbiosis in ulcerative colitis during remission. Inflamm. Bowel. Dis.19, 481–488.
  5. Zhang, X. et al., (2013) Human gut microbiota changes reveal the progression of glucose intolerance. PLoS ONE 8, e71108.
  6. Png, C.W. et al., (2010) Mucolytic bacteria with increased prevalence in IBD mucosa augment in vitro utilization of mucin by other bacteria. Am. J. Gastroenterol.105, 2420–2428
  7. Anhê, F et al., (2014). A polyphenol-rich cranberry extract protects from diet-induced obesity, insulin resistance and intestinal inflammation in association with increased Akkermansiaspp. population in the gut microbiota of mice. Gut, 64(6), pp.872-883.
  8. Roopchand, D. et al., (2015). Dietary Polyphenols Promote Growth of the Gut BacteriumAkkermansia muciniphilaand Attenuate High-Fat Diet–Induced Metabolic Syndrome. Diabetes, 64(8), pp.2847-2858.
  9. Kajla, P., et al. (2015). Flaxseed-a potential functional food source. Journal of food science and technology52(4), 1857–1871. doi:10.1007/s13197-014-1293-y
  10. O’Callaghan, A. and van Sinderen, D. (2016). Bifidobacteria and Their Role as Members of the Human Gut Microbiota. Frontiers in Microbiology, 7.
  11. Kowalska-Duplaga, K. et al., (2019). Differences in the intestinal microbiome of healthy children and patients with newly diagnosed Crohn’s disease. Scientific Reports, 9(1).
  12. Kristek, A., et al., (2019). Oat bran, but not its isolated bioactive β-glucans or polyphenols, have a bifidogenic effect in an in vitro fermentation model of the gut microbiota. British Journal of Nutrition, 121(5), pp.549-559.
  13. Jang, L., et al., (2019). The combination of sport and sport-specific diet is associated with characteristics of gut microbiota: an observational study. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 16(1).
  14. Ramirez-Farias, C. et al., (2008). Effect of inulin on the human gut microbiota: stimulation of Bifidobacterium adolescentis and Faecalibacterium prausnitzii. British Journal of Nutrition, 101(4), pp.541-550.
  15. Akram, W. et al., (2019). Role of inulin as prebiotics on inflammatory bowel disease. Drug Discoveries & Therapeutics, 13(1), pp.1-8.
  16. Zhu, C. et al., (2018). Roseburia intestinalis inhibits interleukin‑17 excretion and promotes regulatory T cells differentiation in colitis. Molecular Medicine Reports.
  17. Martínez, I. et al., (2012). Gut microbiome composition is linked to whole grain-induced immunological improvements. The ISME Journal, 7(2), pp.269-280.
  18. Duncan, S. et al., (2006). Reduced Dietary Intake of Carbohydrates by Obese Subjects Results in Decreased Concentrations of Butyrate and Butyrate-Producing Bacteria in Feces. Applied and Environmental Microbiology, 73(4), pp.1073-1078.
  19. Byerley L.O. et al., (2017).  Changes in the gut microbial communities following addition of walnuts to the diet. The Journal of Nutritional Biochemistry, 48, pp.94-102.
Relaterede artikler